Kvalitetsafdelingen – fundamentet for præcision og pålidelighed
Hos DENCKER er målet enkelt: at sikre fejlfrie værktøjer og plastkomponenter, der lever op til selv de højeste standarder. Vi kombinerer avanceret måleteknik, systematiske processer og mange års erfaring for at garantere, at hvert produkt opfylder kundens specifikationer.
Skræddersyet kvalitetssikring
Vi arbejder tæt sammen med både konstruktion, værktøjsfremstilling og produktion for at sikre en rød tråd gennem hele fabrikken. Allerede i udviklingsfasen indgår kvalitetsafdelingen i at forebygge fejl og optimere produktets holdbarhed og funktion.
Kvalitet som samarbejde – ikke som kontrol
For os handler kvalitet ikke kun om at finde fejl – men om at forebygge dem. Derfor spiller kvalitetsafdelingen en aktiv rolle i kundedialogen, designgennemgang, optimering af produktionsprocesser og validering af værktøjer og plastdele.
Samtidig arbejder vi med forskellige grader af kvalitetssikring. Udover løsninger med høje krav og omfattende kontrolforløb, leverer vi også produkter, der ikke behøver gennem hele processen, men i stedet afsluttes med en hurtig og effektiv slutkontrol – eksempelvis vores prototyper (DST). Det betyder, at vi kan tilpasse kvalitetsniveauet til opgaven og tilbyde fleksible løsninger, der matcher både behov og ambitionsniveau.
Certificerede processer og fuld sporbarhed
Vi arbejder efter internationalt anerkendte standarder og sikrer fuld dokumentation gennem hele processen. Vores kvalitetsstyring bygger på ISO 9001.
DENCKER er ISO 9001-certificeret, hvilket er et kvalitetsledelsessystem, som for mange er synonymt med kvalitet og effektiv styring samt en struktureret kundedialog. Disse tre ting er vigtige fokusområder for DENCKER. Vi søger hele tiden at optimere vores processer.
Fødevarekontaktmaterialer (FVK)
Dencker A/S fremstiller komponenter til fødevareindustrien, herunder udstyr og komponenter i kontakt med fødevarer.
Virksomheden er registreret hos Fødevarestyrelsen til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol, som gennemføres som led i den danske smiley‑ordning.
Dokumentation og kontrolrapporter fremsendes på forespørgsel. Læs mere her.
Fire forskellige opmålingstyper
CMM målemaskine fra D.E.A (Hexagon)
Optisk måling:
Nikon VMA 25-20 optisk målemaskine, Nikon profilprojektor V12-B
CT-scanning:
Udføres af underleverandør, dataevaluering og opmåling laves hos DENCKER, ved hjælp af Zeiss Inspect, color mapping og komplet målerapport.
Ruheds- og overflademålinger
Tryghed for kunden – hver eneste gang
Vores kvalitetssikringsprocedure udvikles dynamisk i takt med vores kunders stigende krav til kvalitetssikring. Dels sørger vi for løbende uddannelse og videreuddannelse af vores personale, og dels har vi konstant et fokus på nye, relevante teknikker, der kan supplere vores nuværende kvalitetsdokumentation.
Vores Design for Manufacturing (DFM) og CAD-support optimerer dine designs fra starten. Med avanceret flowanalyse og -simulering (bl.a. i videoformat) sikrer vi, at design og produktion spiller sammen. Det forebygger fejl og reducerer dine samlede omkostninger.
Med en stærk kvalitetsafdeling sikrer vi:
- Hurtig og faglig kompetent feedback
- Ensartet høj kvalitet af værktøjer og plastemner
- Effektiv problemløsning og teknisk sparring
- Dokumentation, der lever op til kravene i din branche
Vi går aldrig på kompromis med præcision – for når kvaliteten er i orden, skaber vi produkter, der holder længere, præsterer bedre og skaber mest værdi for kunden.
Et partnerskab baseret på kvalitet og pålidelighed
Med mange års erfaring inden for både værktøjsfremstilling og sprøjtestøbning står vi klar til at hjælpe dig sikkert gennem hele processen. Vi har altid fokus på præcision, kvalitet og stabil levering. Med DENCKER som samarbejdspartner får du en engageret og kompetent sparringspartner, der forstår dine behov og bidrager aktivt til din succes.
Kvalitet er en del af vores DNA
Grundig test og kontrol i alle faser
Løbende opdatering af processer og udstyr
Et stærkt engagement i forbedringer og bæredygtighed
Kontakt os for dialog om dit næste projekt
Hos DENCKER står vi altid klar med sparring, rådgivning og teknisk indsigt, der kan bringe dit projekt sikkert i mål. Uanset om du er i idéfasen eller klar til produktion, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om mulighederne for et samarbejde.
