Dencker udvider forretningen betragteligt

Den nordjyske produktionsvirksomhed Dencker A/S har indgået aftale med DGS Thisted om overtagelse af fabrikkens værktøjs- og støberiafdeling. Aftalen indebærer blandt andet fastholdelse af medarbejderne, og parterne indgår samtidig en samarbejdsaftale.

I DGS Thisted producerer og udvikler ca. 30 medarbejdere værktøjer til støbning af høreapparater til Oticon, og det er denne del af den samlede fabrik på ca. 200 medarbejdere i Thisted, som nu bliver overtaget af Dencker. Det betyder, at både medarbejdere og maskiner overgår fra DGS Thisted til Dencker, som i forvejen har støberi, fremstiller produktionsforme, prototyper og reparerer værktøjer. DGS Thisted står over for en lukning ved udgangen af 2018 og nu kan de knap 30 værktøjsmedarbejdere fortsætte arbejdslivet i en sund vækstvirksomhed. Medarbejderne fra DGS Thisted flytter arbejdsplads til Dencker i Nykøbing Mors og med denne aftale fordobler Dencker sin størrelse.

- Vi har den plads og det overskud, der skal til for at overtage medarbejderne og integrere disse dygtige værktøjsmagere i vores fantastiske arbejdsplads, siger administrerende direktør Anders Dencker, som også har grundlagt virksomheden for mere end 20 år

- Som et naturligt kompliment til vores nuværende produktion går vi nu ind på området for udvikling af værktøjer til udvikling og støbning af emner til høreapparater. Samtidig får vi styrket vores eksportprofil ved at levere til DGS, som er en international virksomhed. Vi ser også frem til at kunne udnytte den viden og erfaring, vi kan få ud af DGS-ejer William Demants strategiske medejerskab, siger Anders Dencker.

Medejerskab

I følge aftalen mellem Dencker og DGS-ejer William Demant kommer Dencker til at overtage området ”MicroTooling”, som er udvikling og konstruktion af værktøjer til høreapparatsproduktion og -støbning. William Demant erhverver 40% af aktierne i Dencker A/S og bliver medejer af virksomheden. Aftalen danner dermed grundlag for videre samarbejde mellem Dencker og DGS.

- Først og fremmest er vi glade for at kunne levere på det løfte, vi gav i august sidste år, om at finde en lokal løsning og sikker havn for vores værksted og støberi. Vores dygtige værktøjsmedarbejdere kan nu fortsætte karrieren i en virksomhed med stort potentiale for vækst, siger direktør Peter Finnerup, DGS og fortsætter.

- På den korte bane sikrer vi med Dencker-aftalen kvaliteten og den fortsatte udvikling af værktøj til støbning af emner til høreapparater, og på længere sigt har Dencker både teknologien og vidensgrundlaget til at blive teknologisk nyskabende inden for dette område til gavn for vores kunder.

Aftaleparterne iværksætter nu arbejdet med at overføre arbejdskraft og maskiner. Det sker i en styret proces fra 1. april 2017 og forventningen er, at Dencker på den korte bane overtager værkstedet på DGS-fabrikken i Thisted og selve flytningen færdiggøres i foråret 2018.

For yderligere oplysninger kontakt

DENCKER A/S, direktør Anders Dencker, på telefon 60 40 00 50 eller på mail ad@dencker.net
DGS Thisted og William Demant, kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen, på telefon 51 17 68 73 eller på mail trkr@demant.com

Om DENCKER

Dencker producerer produktionsforme og prototyper samt udfører ændring, service og reparation af eksisterende værktøjer. Derudover udfører virksomheden 3D-scanning, 3D-print og sprøjtestøbning af små og mellemstore plastserier, og tilbyder også CNC-fremstilling af maskindele til komplekse emner. Dencker er en dansk virksomhed i Nykøbing Mors med 30 ansatte. Dencker leverer blandt andet til Grundfos, Medicom, Velux, Coloplast, Lego, Hama, Sintex, CeramicSpeed og en række øvrige, langt overvejende, danske kunder.

Om DGS Thisted

DGS samler og producerer høreapparater til virksomhederne Oticon og Oticon Medical, som er en del af William Demant-koncernen. Cirka 200 medarbejdere står for udvikling af værktøjer, støbning af emner til høreapparater, samling af høreapparater og service og vedligeholdelse. Med undtagelse af service, har William Demant valgt at flytte aktiviteterne i DGS Thisted til Mierzyn i Polen, hvor en fabrik med 2.000 medarbejdere i dag producerer høreapparater og udstyr inden for høresundhed. Det kommer til at ske ved udgangen af 2018.

Om William Demant

William Demant-koncernen er en førende, bredt funderet og vækstorienteret hearing healthcare-virksomhed, der udvikler, producerer og sælger produkter og tilbehør, som direkte eller indirekte hjælper mennesker med høretab i deres interaktion og kommunikation med omverdenen. Koncernen har tre forretningsaktiviteter: Høreapparater, høreimplantater og diagnostiske instrumenter og bruger derudover knowhow til at udvikle headsets til personlig og professionel kommunikation. William Demant står bag verdenskendte brands som fx Oticon, Oticon Medical, Interacoustics og Sennheiser Communications. Koncernen agerer på et globalt marked med virksomheder i mere end 30 lande, produktsalg i mere end 130 lande, over 12.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 12 milliarder.

Kontakt

Anders Dencker

Anders Dencker

CEO

Telefon: (+45) 60 40 00 50

ad@dencker.net